Joaquín Sorolla y Bastida

Når man tænker på Spaniens sol, kommer man uundgåeligt til at tænke på et strålende, gyldent lys, der danser over Middelhavets kyster. Og netop dette lys var det, der gjorde Joaquín Sorolla y Bastida (1863-1923) til en af de mest betydningsfulde malere inden for impressionismen. Født i Valencia, en by der byder på mere end bare paella og fester, var Sorolla en mester i at indfange essensen af det spanske liv og naturens skønhed på lærredet.

Sorolla blev født den 27. februar 1863 i en beskeden familie. Hans far var skrædder, og hans mor husmor – en kombination, der ikke ligefrem lugtede af et kunstnerisk geni. Men allerede i en ung alder viste Joaquín en forkærlighed for at tegne. Man kunne sige, at han var den eneste dreng i nabolaget, der med kridt på fortovet ikke kun imponerede sine venner, men også forbipasserende. Som 15-årig begyndte han en lære som maler, og det stod klart, at han ikke blot var et talent, der forsvandt i mængden.

Efter sin uddannelse i Valencia drog Sorolla til Madrid, hvor han studerede ved Det Kongelige Akademi for Skønne Kunster. Her opdagede han farvernes og lysets verden – og ikke kun i teorien. Han var en passioneret observatør af naturen og menneskene omkring sig. Man kunne sige, at han var den første "influencer" i kunstscenen, der med sine billeder erobrede folks hjerter, længe før Instagram eksisterede.

Sorolla var en sand kosmopolit. Han rejste gennem Europa og lod sig inspirere af de store mestre. Især værkerne af Velázquez og Goya havde fanget hans interesse. Men i stedet for at fortabe sig i fortiden skabte han sin egen stil, der krydrede impressionisterne fra det 19. århundrede med et strejf af spansk lidenskab. Hans malerier er ofte gennemsyret af et levende lys, der får farverne til at synge. Man kunne sige, at han ikke kun malede med farver, men med følelser.

Et højdepunkt i hans karriere var deltagelsen i Verdensudstillingen i Paris 1900, hvor han blev tildelt en guldmedalje. Det var øjeblikket, hvor Sorolla ikke kun blev anerkendt i Spanien, men også internationalt. Hans værker, der ofte viser scener fra hverdagen, strandscener og portrætter, er som små vinduer ind til Spaniens sjæl. Når man betragter dem, får man følelsen af at kunne høre bølgernes brusen og børnenes latter.

Men Sorolla var ikke kun en maler, men også et familiemenneske. Han giftede sig i 1888 med Clotilde García del Castillo, og parret fik tre børn. Man kunne sige, at hans familie var hans muse – og ikke kun fordi de ofte ses i hans malerier. Sorolla var en kærlig far, der ofte tog sine børn med på sine malerejser. Det er næsten som om, han ville lære dem, at livet selv er et kunstværk, der skal opdages.

I de sidste år af sit liv dedikerede Sorolla sig til et monumentalt værk: "Panorama af Spanien", en række vægmalerier, der skulle skildre Spaniens forskellige regioner. Desværre blev han plaget af helbredsproblemer, og projektet forblev ufuldendt. Ikke desto mindre efterlod han en imponerende arv, som stadig beundres i dag.

Joaquín Sorolla y Bastida døde den 10. august 1923 i sit elskede Valencia. Hans værk lever videre og inspirerer generationer af kunstnere og kunstelskere. Når man betragter hans malerier, får man følelsen af, at Spaniens sol aldrig går ned. Sorolla fangede ikke kun farverne og lyset, men også sjælen i sit land. Og således forbliver han ikke kun en mester i lyset, men også et strålende eksempel på kunstens kraft til at røre menneskers hjerter.

I en verden, der ofte virker grå og trist, minder Sorolla os om, at livet er fuld af farver og lys – man skal bare åbne øjnene og svinge penslen!

Interessant fakta:

Sorolla var ikke kun en begavet maler, men også en passioneret svømmer. Han tilbragte meget tid på strandene i Valencia, hvor han ikke kun fandt inspiration til sine værker, men også perfektionerede sine svømmefærdigheder. Det siges, at han ofte stillede sit staffeli direkte ved vandet for at fange det perfekte lys, mens han samtidig holdt øje med bølgerne for ikke at blive overrasket af dem. En anden morsom detalje er, at Sorolla malede så hurtigt, at han ofte blev kaldt "Spanien's hurtigste pensel". Hans evne til på kort tid at fylde store lærreder var legendarisk og bidrog til hans ry som en produktiv kunstner.

Betydningsfulde kunstværker & billeder af Joaquín Sorolla y Bastida:

1. "Spadseretur ved havet" (1909)
2. "Hestens bad" (1909)
3. "Trist arv" (1899)
4. "Fiskeriet vender tilbage" (1894)
5. "Børn på stranden" (1910)
6. "Elena på stranden" (1909)
7. "Sy sejl" (1896)
8. "Elena med gul tunika" (1909)
9. "Elena i haven" (1907)
10. "Elena på stranden i Valencia" (1908)

"